Forskel på benzin og diesel Facts Hvad er Billigst?

1) Kører du primært korte ture, er der ikke nogen fordel ved diesel. De korte ture vil nemlig give så mange reparationer, at man økonomisk set lige så godt kan købe en benzinbil, som bedre kan holde til mange korte ture.

2) En dieselmotor er teknisk set mere kompliceret end en benzinmotor. Derfor er den normalt lidt dyrere at producere og lidt dyrere at reparere.

3) Nogle bilmodeller, fx Peugeot 207, sælges næsten udelukkende som dieselbil, mens andre næsten udelukkende sælges med benzinmotor.

4) Der er mindre afgift på dieselbrændstof, fordi man vil undgå, at prisen bliver højere end i udlandet. For hvis den var det, ville flere store køretøjer i transportsektoren bare tanke i udlandet i stedet for herhjemme.

5) Men miljøafgiften på dieselbilen højere.

6) Dieselbiler kører længere på literen.

7) FDM siger, at man skal køre mindst 17.000 km om året, hvis dieselbilen skal kunne betale sig.

8) På FDM kan du beregne, om det kan betale sig med diesel. Klik på linket.


Kilder:
FDM
Politiken
TV2 Finans om diesel og benzin

Vores ministre kører ikke miljøvenligt – Langt fra

Her er et eksempel:

Den fynske boligminister Carsten Hansens (S) lader sig transportere i en VW Phaeton V8 4.2. Den kører 7,6 kilometer på en liter brændstof. Godt nok har han sagt, at den skal skiftes ud.

Ifølge en undersøgelse beskrevet i TV2 Østjylland kan den typiske store dieselbil køre 14,8 kilometer på en liter brændstof. Men ministerbilerne lever ikke op til dette. Faktisk kan 13 ud af 23 ministerbiler ikke leve op til de 14,8 kilometer pr. liter.

Bevares, når der kommer fint besøg udefra, så er det vel ok, at man viser fine, dyre biler. Men til den daglige transport burde ministrene vel praktisere det, som de prædiker?

billigste billån

Tips til grøn kørsel

1) Tænk fremad. Nogle bilister giver fx masser af gas, selvom de kan se, at der er rødt lys forude. Det kan blive til lidt af en sport at tænke fremad og undgå hårde opbremsninger, som kræver accelerationer bagefter. Nogle gange kan man slippe gassen en hel kilometer før kryds eller rundkørsel.

2) Undgå hårde accelerationer. Så sparer man masser af brændstof, og det giver mindre forurening.

3) Overhold fartgrænsen. Nej, du kommer ikke for sent. Kør et par minutter tidligere. Det giver også mindre stress.

4) Undgå myldretiden. Den kræver stop/start-kørsel, som er dårligt for forbruget og miljøet.

5) Tøm bilen for skrammel. Kører du fx 30.000 kilometer om året, så betyder det rigtig meget for brændstofforbruget, om der er ekstra vægt med.

6) Tjek luften i hjulene. For lidt luft giver dårligere kørsel.

Hvis du bruger et transportbur til hunden i bilen, så vælg evt. nogle af de lettere typer, fx i plastik. Det kan også være med til at gøre turen mere grøn. Læs mere om transportbure her.

Hvor langt kører din bil på literen?

Man kan jo godt måle det selv. Men der findes også en liste, der viser brændstofforbruget hos de forskellige mærker og modeller.

På trafikstyrelsens side Hvor langt på literen kan man nemt og hurtigt søge efter et bestemt mærke/model og se, hvad man får ud af en liter brændstof.

Én af de biler, som vel nærmest kunne køre med en glorie over taget, er Toyota Prius 1,8 aut. Plug-in Hybrid. 5d. Den kører – ifølge målingerne – hele 38,5 km på en liter benzin!

Der er sket meget, siden de kom med Volkswagen Polo 1,2 TDI BlueMotion, som klarer 30,3 km på en liter diesel.

Hvem ved? En dag behøver vi måske slet ikke længere bekymre os om CO2 udslip?

Dansk elbil kører jorden rundt

Den første elbil, som har kørt jorden rundt, er produceret af det danske firma AfutureEV. Det skete i juni sidste år.

Ægteparret Hjalte Tin og Nina Rasmussen sad bag rettet på skift på denne lange tur (gad vide, om der har været et par skænderier på turen?).


Med tilladelse fra Moto Mundo

Den tekniske udfordring for sådan en tur er desværre ikke svær at få øje på. Med nutidens udvikling på området kører en elbil ikke så langt på en opladning. I denne historie kunne bilen køre 200 km pr. ladning, og når man regner med en tur på ca. 30.000 km, er det klart, at man skal være tålmodig.

Viser verden, hvad dansk teknologi betyder

På tures fik ægteparret sat Danmark på det miljøteknologiske landkort. For det blev bl.a. til en flot udstilling af bilen på EXPO 2010 og Shanghai og et besøg på The Motor Show i Detroit.

Se hele pressemeddelelsen her: http://www.moto-mundo.com/

Fremtiden venter på os…

Lad os håbe, at udviklingen fortsætter, så elbilen kan blive mere attraktiv for den almindelige billist. Lige nu er de stadigt for dyre, og efter min vurdering er det ikke helt godt nok, at man kun kan køre et par hundrede kilometer pr. ladning. Hvis jeg fylder min Peugeot 206 med benzin, kan jeg trods alt køre midst 750 km ved blandet kørsel.

Smid en kommentar, hvis du har en mening…

Ford